AnnonceLuk annonce




Fire risikerer udvisning efter knivoverfald

21-02-2019

Hele lyskrydset i Vænget-Bredgade var afspærret i forbindelse med at politiet sikrede spor. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Retten i Holbæk tog i går, onsdag, hul på sagen mod fire unge, der er tiltalt for et knivoverfald i krydset Bredgade -Vænget i Kalundborg i september sidste år. Anklageren vil have dem udvist af Danmark.

En 16-årig dreng fra Kalundborg, og tre medtiltalte, to mænd på 18 og 20 år fra Odense samt en 19-årig mand med adresse i Schweiz, stod onsdag tiltalt for et knivoverfald, begået en aften i september i krydset Vænget – Bredgade i Kalundborg, mod en 18-årig mand fra Kalundborg, som holdt tilbage for rødt lys i Bredgade.

En bil kørte ind foran offerets bil og flere personer sprang ud. Den 18-årige blev slået med et bat og stukket to gange med en kniv, Dels i hånden og dels i låret tæt på lysken, skriver sn.dk

Den 18-årige blev af en kammerat kørt til Sundheds og Akuthuset i Kalundborg og derfra overført til et sygehus med en ambulance.

De personer som angreb den 18-årige flygtede fra stedet, men vidner kunne beskrive både bil og registreringsnummer, det betød at politiet kunne anholde de fire unge mænd ved Nyborg på Fyn, blot en time efter overfaldet.

Den 16-årige erkendte i retten at have stukket den 18-årige med en kniv, oplyser sn.dk

Der forventes at falde dom i næste uge. Kendes de fire skyldige i overfaldet, vil anklageren kræve dem udvist af Danmark.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0