AnnonceLuk annonce




Udvisningsdom for brandstiftelse

15-11-2018

Branden i City Market tidligere i år var påsat. Nu er der faldet dom. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk og Jens Nielsen

I slutningen af maj i år udbrød der brand i City Market på Slagelsevej i Kalundborg. Politiets teknikere påviste efterfølgende, at branden var påsat. To mænd blev varetægtsfængslet i sagen, og de har torsdag sidst på dagen fået deres dom.

Sidst på eftermiddagen torsdag afsagde Retten i Holbæk dom over de to mænd på henholdsvis 46 og 23 år, der i maj i år forsætligt satte ild til kiosken, City Market, på Slagelsevej i Kalundborg. Den 46-årig blev idømt to års fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud i 12 år. Han blev dog ikke dømt for at besvige brandforsikring. Den 23-årig søn, der ejer kiosken, blev derimod frifundet i alle anklager. De to stod tiltalt for det samme.

Anklagerfuldmægtig ved Midt- og Vestsjællands Politi, Annette Ahm, var tilfreds med, at den 46-årig blev idømt to års fængsel og udvisning af Danmark, men så gerne, at man havde kunne bevise, at hans søn også var skyldig i, hvad man havde tiltalt ham for.

”Jeg er tilfreds med, at den 46-årig er blevet dømt, som han er. Den rammer hårdt. Omkring hans søn har retten ikke fundet beviser for den fælles aftale mellem ham og hans far, og han blev derfor frifundet i alle anklager. Vi ved, at han ikke var der, da der blev sat ild til butikken, men vi mener, at der foreligger en fælles aftale mellem far og søn, men det har vi ikke kunne bevise. Nu vil jeg drøfte med statsadvokaten, om vi accepterer dommen. Den 46-årig har også taget betænkningstid, så måske der ankes fra modpartens side også,” siger Annette Ahm.

Den 46-årig sidder fortsat varetægtsfængslet efter dom, mens hans søn nu er på fri fod igen.

Loftet faldt ned på grund af eksplosionen

Politi ambulance og mandskab fra Vestsjællands Brandvæsen blev fredag aften, d. 26. maj i år, kaldt til brand i etageejendom på Slagelsevej 1 i Kalundborg (hjørnet af Slagelsevej og Holbækvej), hvor der var udbrudt brand i kiosken City Market.

I følge beboerne i ejendommen var der sket en eksplosion som sendte en røgsky op gennem gulvet til lejligheden oven over, og som kunne mærkes i store dele af ejendommen.

Flere steder i kiosken var loftet faldet ned på grund af eksplosionen.

Dagen efter branden foretog politiets teknikere nærmere undersøgelse af brandstedet og kunne konkludere, at der var tale om forsætlig brandstiftelse ud fra de fundne spor på stedet.

Politiet anholdte lørdag eftermiddag, dagen efter branden, den nu dømte 46-årige og den 23-årige søn, begge fra Kalundborg. De har siddet varetægtsfængslet indtil der faldt dom i sagen torsdag eftermiddag.

Det var en pige på gaden som dengang slog alarm, mens beboerne i opgangen blev evakueret. En ansat i kiosken, den nu dømte 46-årige, blev kørt til sygehuset med ambulance til behandling for brandskader og røgforgiftning.

Læs også Kioskbrand var påsat – to mand anholdt eller De kunne have slået mine børn ihjel



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0