AnnonceLuk annonce




’Femkanten’ har premiere på nyt teaterstykke 

09-09-2018

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Ved Teaterformidlingen Femkantens generalforsamling d. 17. september præsenteres et helt nyt stykke, ’Det taler vi ikke om’, der er skrevet af, og bliver fremført af to unge teatertalenter.

I forlængelse af den årlige generalforsamling i Teaterformidlingen Femkanten i Den Gamle Biograf i Gørlev, bliver der i år en bonus for de fremmødte, idet de to unge skuespilaspiranter, Iben Damm Rønne og Agnes Fogh Schmidt, vil opføre deres stykke ’Det taler vi ikke om’. 

Hvordan bekæmper man spiseforstyrrelse

”Jeg spiser kun én gang om dagen, andre gange to …  Hvis jeg husker det. Jeg er virkelig ikke sulten.” I monologforestillingen ’Det taler vi ikke om’ kæmper en ung pige med sin spiseforstyrrelse, alt imens hendes kæreste, venner og familie bare kan stå på sidelinjen og følge med. For hvad skal de stille op? For hvordan kan man bekæmpe det, vi ikke taler om?

Forestillingen vises efter generalforsamlingen, der begynder kl. 19,  og varer 35 minutter. Der er gratis adgang.

Mandag d. 17. september 2018 kl. 19.00, Sted: Den Gamle Biograf, Østerled 25, Gørlev



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0