AnnonceLuk annonce




Fejrer åbning med et gavekort til alle som køber en bil

27-02-2021

Mathias Lykke, forretningschef hos Hans Frederiksen A/S er klar til at åbne igen mandag morgen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Hans Frederiksen A/S i Elmegade er helt klar til igen at slå dørene op for kunderne på mandag. For at fejre genåbningen tilbydes kunderne som køber en ny eller en brugt bil et gavekort på 3000 kr. til Vores Kalundborg.

Alle landets bilforretninger har, trods udstillinger med mange hundrede kvadratmeter, også været nedlukket siden før jul grundet coronapandemien.

Men mandag bliver dørene slået op igen, sammen med landets detailforretninger.

Hos Hans Frederiksen A/S i Elmegade, som er Ford, Hyundai, Renault og Dacia forhandler, glæder man sig også til igen at tage imod kunderne, og tilbyder som et særligt tilbud, et gavekort på hele 3000 kr. til butikkerne i Vores Kalundborg, hvis man køber en ny eller en brugt bil, som bliver finansieret igennem Hans Frederiksen A/S. Tilbuddet gælder hele marts måned.

”Vi vil gerne markere genåbningen, og så vil vi gerne være med til at støtte op om det lokale handelsliv, hvis ikke vi har et aktivt handelsliv, så kommer kunderne måske heller ikke til os og købe en bil, men vælger at køre til en anden by,” siger Mathias Lykke, forretningschef hos Hans Frederiksen A/S.

Hans Frederiksen A/S har dog haft mulighed for at betjene kunderne ved at møde op direkte hos kunderne med en ny eller en brugt bil, og selv om salget på ingen måde når det budgetterede, så er det gået rimeligt.

”Det er gået bedre end frygtet, vi har leveret biler til kunder i Gørlev, Amager, Næstved, Nyborg og selvfølgelig kunder i Kalundborg,” fortæller Mathias Lykke.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0