AnnonceLuk annonce




Faster Cool kommer til Kalundborg

06-02-2019

kontakt@tv-kalundborg.dk

Lørdag den 9. februar kommer Faster Cool forbi Skolen På Herredsåsen i Kalundborg med forestillingen ”Mirakolinas Fodbad”, som er for børn fra 2-7 år.

”Mirakolinas Fodbad” er en livsbekræftende, sjov og poetisk forestilling med film-animation, musik, vand og magi. Mirakolina elsker alt, der har med vand at gøre. Hun er i sit es, når hun har sine fødder i fodbad, for under vandet bliver hendes fødder til en havfruehale.  Hun lægger øret til sin konkylie, hører havets brusen, og bryder ud i sirenesang. En dag kommer vandnørden Jacques forbi, tiltrukket af hendes sang. Han lejer sig ind hos Mirakolina, og opdager ved et tilfælde, at hun er en havfrue. Jacques vil have hende med ud i havet, men mon Mirakolina tør springe ud af havfrueskabet.

Kalundborg Biblioteker står bag arrangementet, og billetter kan købes på www.kalundborgbib.dk under ’Det Sker’.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0