AnnonceLuk annonce




Fastelavnsfest for børn og voksne

19-02-2019

Af Jens Nielsen

Tømmerup Støtteforening afholder i år fastelavn for både børn og voksne. For børnene om formiddagen og for de voksne om aftenen. Datoen er lørdag d. 2. marts.

I en række år har der ikke været fastelavn for børn i Tømmerup, men det bliver der lavet om på i år, for Tømmerup Støtteforening er klar med ikke bare en fastelavnsfest, men hele to.

Om formiddagen er det børnene som skal slå til tønderne i Tømmeruphallen, det arrangement starter kl. 10, lørdag d. 2. marts.

Der vil være præmier til bedste udklædte barn, lige som der også skal kåres kattekonger og dronninger.

Fastelavn for de voksne

For første gang, vist nok, nogensinde, arrangeres der en fastelavnsfest i Tømmeruphallen for de voksne, det sker også lørdag d. 2. marts, med start kl. 17, hvor der skal slås katten af tønden, inden Tømmeruphallens Cafeteria er klar med en lækker buffet.

”Ideen kom fra et af de andre bestyrelsesmedlemmer, hvorfor ikke lave en fastelavnsfest for de voksne, så nu prøver vi om ikke det kunne blive en succes, som kunne blive en årlig begivenhed,” fortæller Hans Fredsgaard, formand for Tømmerup Støtteforening, og bestyrelsen håber på opbakning og at deltagerne kommer udklædt, man kan selvfølgelig også komme uden udklædning, men så vinder man ikke nogen præmie.

Der er selvfølgelig præmie til bedste udklædte lige som der også skal findes en kattekonge og dronning inden spisningen.

Efter spisningen spilles der op til dans, hvor en DJ vil stå for musikken.

Billetter til begge arrangementer kan købes i Tømmeruphallen, Tømmerup Brugs eller via place2book på nettet.

Tømmerup Støtteforening gør opmærksom på at alle er velkommen, også selv om man ikke er bosiddende i Tømmerupområdet.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0