AnnonceLuk annonce




Fastelavn på en helt ny måde

26-02-2021

Af Jens Nielsen

Beboerne på Plejecenter Enggården i Ubby har slået katten af tønden på en helt ny måde. Fastelavnstønden blev kørt rundt i en lift til den enkelte borger, så alle havde mulighed for at deltage.

I denne uge er der blevet fejret fastelavn på Plejecenter Enggården i Ubby, hvor plejecentrets Sosu elever har stået for arrangementet.

Sosu eleverne startede dagen med at male og pynte tønderne, inden de blev fyldt med slik, chokolade, frugtkiks samt appelsiner, lige som der blev laver kostumer.

Selve tøndeslagningen foregik ved, at sosu eleverne gik rundt fra dør til dør med en fastelavnstønde hængende i en lift, på de måde kunne alle plejecentrets beboere være med til arrangementet. Selv meget immobile og sengeliggende borgere kunne deltage, i det liften/tønderne kunne køres helt hen til dem.

Der blev som udgangspunkt måtte beboerne slå til tønden tre gange hver, selv om der var flere som havde lyst til mere. Personalet hjalp naturligvis de borgere der ikke selv kunne – så netop alle havde mulighed for at vinde.

Afslutningsvis blev der nydt hjemmebagte fastelavnsboller fra køkkenet, samt spist en masse guf (indhold fra tønderne), hvor ”kongen og dronningen” kunne fejres.

Alle, både beboere og personale havde endnu en super hyggelig eftermiddag på Plejecenter Enggården.

”Som leder af Enggården ser jeg meget tydeligt at hele corona situationen også har tilført en række gode og nye tiltag, som i den grad øger og styrker relationerne mellem vores kære borgere og mit super dygtige personale. De gør virkelig en indsats for at skabe det nærvær der ikke har været mulighed for at pårørende kunne give. Vi glæder os til at kunne åbne op, så vi kan fortælle alle pårørende om vores mange gode historier,” fortæller gruppeleder på Plejecenter Enggården Marie Krogh Matthiesen


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0