AnnonceLuk annonce




Farvel til mundbind

10-06-2021

Fra på mandag skal der ikke længere bæres mundbind når der fx skal handles dagligvarer. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Farvel til mundbindet og længere åbningstider i nattelivet. Det er resultatet af nattens forhandlinger om yderligere genåbning.

Fra mandag siger Danmark farvel til mundbind alle steder undtagen i tæt kollektiv trafik.

Det er resultatet efter en maratonforhandling på 12 timer mellem folketingets partier på nær Nye Borgerlige.

Centralt i aftalen mellem partierne er, at alle restriktioner - nattelivet undtaget - vil være væk senest 1. september.

Længere åbent på barer og restauranter

Allerede fra fredag må restauranter og barer holde åbent og servere alkohol indtil midnat.

Midt i juni udvides åbningstiden til klokken 02. Samtidig bliver der fra fredag lempet for arealkravet, så restaurationerne kan lukke flere gæster ind.

Fra 1. september må landets natklubber således genåbne med krav om fremvisning af coronapas. Til gengæld er der ingen krav om at skulle lukke på noget særligt tidspunkt.

Allerede en måned senere - 1. oktober - bliver kravet om fremvisning af coronapas også droppet.

Coronapasset består

Et stort stridspunkt under forhandlingerne var coronapasset, men det består, fastslår justitsminister Nick Hækkerup (S)

Coronapasset er et bevis på, at man enten er vaccineret, har været smittet inden for det seneste halve år eller har en negativ coronatest, der maksimalt er 72 timer gammel.

Coronapasset kommer til at være en del af danskernes hverdag hen over sommeren.
Det bliver dog udfaset løbende og skal stort set droppes, når alle har fået tilbudt en vaccine.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0