AnnonceLuk annonce




’Farvel til brændbart’ er blevet en succes

25-04-2019

Skiltene med stort og småt brændbart blev skrottet i Kalundborg Kommune i november 2018, her Jakob Beck Jensen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg Kommune sammen med Niels Hörup, formanden for ARGO, da der blev sagt farvel til stort og småt brændbart. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

’Farvel til brændbart’ på kommunens genbrugspladser er blevet en stor succes. Tiltaget har overgået forventningerne, idet genanvendelsen er øget med 11.000 ton på årsbasis – det er 4.000 ton mere end forventet.

Sammen med de fem kommuner, hvor ARGO driver genbrugspladser (Kalundborg, Køge, Lejre, Roskilde og Stevns) blev der i 2018 søsat et stort initiativ ’Farvel til stort og småt brændbart’. Det betød, at man trinvis gennem året nedlagde fraktionerne småt og stort brændbart på samtlige genbrugspladser i målet om, at øge genanvendelsen. Beregninger viser, at tiltaget har overgået forventningerne, idet at genanvendelsen er øget med 11.000 ton på årsbasis – det er 4.000 ton mere end forventet. Det er et bidrag på cirka 90 kilo pr. husstand – hvilket er 30 kilo mere end forventet. Disse resultater gavner ikke bare på den miljømæssige bundlinje, det er også en tydelig indikation om, at borgerne er med på sorterings-bølgen og ønsker at værne om miljøet., oplyser ARGO i en pressemeddelelse.

Lokale initiativer bidrager til løsninger på globale udfordringer
Verden står overfor store ressourcemæssige udfordringer. Allerede nu er naturen over halvandet år om at opbygge, hvad verden forbruger af ressourcer på ét år. Uden forandringer vil det kræve, hvad der svarer til 4,2 jordkloder ressourcer, for at befolkningsrige lande som Kina, Indien og Indonesien kan opnå en levestandard svarende til den danske.

”Det er gået over al forventning og det er vi naturligvis rigtig glade for. Takken skal for det første gå til brugerne af genbrugspladserne, som er imponerende positive og meget motiverede til at følge vore sorteringsanvisninger. Desuden er vi meget stolte af personalet på genbrugspladserne hvis indsats er helt afgørende i forbindelse med sådan et nyt tiltag,” fortæller Finn Kjær, der er genbrugschef i ARGO.

Ny tilgang til affaldssortering
Initiativet ”Farvel til stort og småt brændbart” synes, at have fået brugere af genbrugspladserne til at ændre tilgangen til affaldssorteringen. Før spurgte brugerne sig selv om affaldet kunne brænde, nu spørger de i stedet, om affaldet kan genanvendes eller endnu bedre genbruges?

Økonomisk gevinst ved at omdanne affald til ressourcer
Udover at initiativet ’Farvel til brændbart’ varmer på den miljømæssige bundlinje, så giver det også et økonomisk overskud. Den økonomiske besparelse er cirka 1,5 million pr år.

Genanvendelsen i fokus fraktioner er øget med:

Træ                     Ca. 7.000 ton / svarende til 1.400 containere                            Genanvendelse er øget med ca. 50 %

Plast                   Ca. 2.000 ton / svarende til 1.300 containere                            Genanvendelse er øget med godt 50 %

Pap                     Ca. 1.200 ton / svarende til 300 containere                               Genanvendelse er øget med ca. 150 %

Bøger/Papir     Ca. 700 ton / svarende til 120 containere                                   Genanvendelse er øget med ca. 100 %

Tekstiler            Ca. 200 ton / svarende til 200 containere                                   Genanvendelse er øget med ca. 100 %

Mineraluld       Ca. 100 ton / svarende til 50 containere                                     Genanvendelse er øget med godt 50 %



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0