AnnonceLuk annonce




Farvel til Hagemann og velkommen til Brejnrod

11-04-2021

Traditionen tro i Kalundborg Kommune blev den afgåede borgmesters portræt malet og således også Aage Brejnrods. Portrættet, der blev malet af Kai Lindemann, blev afsløret i Riddersalen på Kaalund Kloster den 8. juni 1990 af Brejnrods afløser på borgmesterposten Arne Nielsen. Her ses Aage Brejnrod ved portrættet sammen med børnebørnene Sara og Simon. Foto: Palle Bruun Olsen

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

I 1978 afløste socialdemokraten Aage Brejnrod Jørgen Hagemann-Petersen, konservativ borgmester gennem 24 år

En borgmester går af. En ny skal vælges.

Sådan stod der i Socialdemokratiets brochure op til valget den 7. marts 1978.

Den afgåede borgmester i Kalundborg Kommune var den konservative Jørgen Hagemann-Petersen, der havde siddet i borgmesterstolen i 24 år. Hans afløser stod parat i kulissen, og der blev han ikke stående. Det var socialdemokraten Aage Brejnrod, der blev valgt og bestred posten i tre perioder frem til 1990, hvor han selv valgte at træde tilbage.

Efter artikelserien om Hagemann-Petersen vil vi i nogle artikler beskrive Brejnrods borgmester år, hvordan hans lyst til politik blev vakt, og hvorfor netop Socialdemokratiet, som han i 1955 meldte sig ind i, blev hans parti.

Han blev valgt til borgmester kort før fattigfirserne satte ind, og det var en vanskelig tid. Han begyndte som borgmester midt i den anden oliekrise med stigende arbejdsløshed, og ikke mindst ungdomsarbejdsløsheden var alarmerende. Efterhånden steg langtidsledigheden, og begge forhold stillede store krav til kommunale beskæftigelsesarbejder i alle årene.

Mens nye virksomheder hidtil var groet frem næsten af sig selv, ansatte kommunen nu erhvervschefer, der mest hjalp bestående virksomheder, mens de forgæves spejdede efter nye.

Fjernvarme og byfornyelse

Det blev afgørende faktorer også for Kalundborg. Derfor blev to store og betydningsfulde projekter sat i gang i de år. Deres formål var dels at skaffe arbejdspladser, dels at øge velfærden.

Det ene af de store projekter var fjernvarmeinstallation for alle i Kalundborg, det andet en omfattende byfornyelse.

Jo, 80’erne blev kaldt for fattigfirserne, men selv kalder Brejnrod dog betegnelsen for et noget overdrevet sprogbrug, al den stund velfærden også i 80’erne stadig blev udvidet.

Tom kommunekasse

En af besværlighederne i de år var, at Kalundborg Kommunes kasse var tom. Det afgående borgerlige flertalsstyre havde nemlig vedtaget et misvisende budget, husker Brejnrod, idet Jørgen Hagemann-Petersen og hans flertal havde hjemtaget alle lånene til det endnu ikke færdige halbyggeri og og brugt provenuet til bl.a. en urealistisk nedsættelse af skatten.

- Heldigvis var der kommet ansvarlige folk i opposition, der var med på at rette op på miseren med en klækkelig skatteforhøjelse til følge det første år, lyder Brejnrods kommentar i dag.

Brejnrod var blevet valgt ind i Kalundborg Byråd i 1966.  Siden 1962 havde han været medlem af Tømmerup Sogneråd, og fik nogle gode læreår i Tømmerup, for først og fremmest skulle han lære: Hvad er en kommune?

Aage og hans kone Birgit Brejnrod, begge lærere, var flyttet til Tømmerup, hvor Birgit fik job på den lokale kommuneskole, mens Aage Brejnrod foretrak en byskole og blev lærer på Rynkevangskolen.

Hold kæft!

Det rygtedes hurtigt, at to socialdemokrater var flyttet til sognet, og meget snart blev Brejnrod valgt ind i bestyrelsen for den socialdemokratiske partiforening, hvor han hurtigt blev formand. På formandsposten efterfulgte han træskomanden, der i en fortrolig stund betroede ham, at ville han gøre karriere i politik, skulle han tænke sig om to gange og holde sin kæft. Et råd Brejnrod ikke fulgte særligt ofte.

Fire år senere, i 1966, blev han valgt til spidskandidat for den netop sammenlagte Kalundborg/Tømmerup Kommune.

Fiskersøn fra Esbjerg

Aage Brejnrod var fiskersøn fra Esbjerg. Han kom, da han var færdig med skolen, i lære hos boghandler Jespersen i hjembyen, for som hans mor sagde: Du kan jo så godt lide at læse bøger, og de søger en lærling hos boghandleren, så det må lige være noget for dig.

Sådan blev det, selvom starten blev lidt af en skuffelse. Den unge lærlings første opgaver var som bydreng at køre ud med bogpakker. Senere fik han lov til at ekspedere og kunne dele ud af sin boglige viden. Senere blev Brejnrod på et kursus i København uddannet til dekoratør. Det blev dog ikke et job han holdt ved, for han valgte lærergerningen i stedet. Han blev uddannet på Ribe Statsseminarium, men læreårene i boghandlen i Esbjerg dannede grobund for hans politiske interesse.

Lysten til at påvirke

Han blev medlem af HK, som den eneste i Jespersens boghandel i Esbjerg, og i den forbindelse stod han for første gang på en talerstol og argumenterede for tilslutning til fagforeningen. Han husker endnu nervøsiteten: Munden bliver tør, maven føles som et hulrum, de mange ansigter neden for talerstolen er som et sammensat uhyre – men man får sagt det, man vil og tumler ned af talerstolen med livet i behold. Næste gang er man lidt mere bevidst og mærker, at man gør indtryk.

- Jeg mærkede for første gang den rare fornemmelse, det giver, når man pludselig kan mærke, at forsamlingen hører efter, at stemningen for en og ens budskab bliver positiv, ja, at modparten bliver mere og mere skinger i røsten og kommer med dumme argumenter, husker Brejnrod om talen fra dengang om fordelene ved at organisere sig i en fagforening.

- Jeg tror det var der, jeg fik smag for politik, for lysten til at påvirke med fakta.

Vejen til Socialdemokratiet

Efter moden overvejelse fandt Brejnrod frem til, at det var i Socialdemokratiet, han ville gøre en indsats. Overvejelserne førte ham først ad andre veje, for han var meget optaget af socialismen som teori. Allerede i 1940’erne fandt han dog ud af, at det sovjetiske kommunistiske system var et forbryderisk system, hvor man havde tilranet sig magten for magtens egen skyld.

- Nej, kommunist blev jeg ikke, for jeg fandt ud af, at det system, man kaldte socialisme, var et magtsystem, hvor man holdt folk i et jerngreb. Det var ikke socialisme men et terrorsystem.

Brejnrod fik overbevist sin kone Birgit, der kom fra en konservativ familie, om at det var i Socialdemokratiet, de hørte hjemme, og de meldte sig begge ind i partiet i 1955.

Folkets vilje

- Jeg plejer at forklare, at hvis man vil finde midten i dansk politik, så går den direkte ned midt igennem Socialdemokratiet. Det grundlæggende for mig er, at man er demokrat. Det er folkets vilje. Til syvende og sidst kan du kun skaffe socialismen til veje ved en flertalsbeslutning, og det måtte være inden for dette store parti, der har magten til at ændre på tingene, jeg skulle være, siger Aage Brejnrod i sit tilbageblik på sin politiske karriere og på Kalundborg i midten og slutningen af det 20. århundrede.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0