AnnonceLuk annonce




Far og søn begik tricktyveri mod 79-årig

19-07-2019

Af Jens Nielsen

En mandlig tricktyv havde taget sin 15-årige søn med, for at narre en 79-årig kvinde på Odinsvej i Høng. Det lykkedes far og søn at slippe afsted med 2000 kr.

Tricktyverier mod ældre borgere bliver mere og mere udspekuleret, længe har det været med påskud om at komme som sygeplejerske fra kommunen, men nu bliver tricktyvenes børn åbenbart også indblandet.

Torsdag formiddag bankede en 15-årig dreng på hos en ældre kvinde på Odinsvej i Høng, med påskud om at måtte låne en dåseåbner, da hans mor ikke var hjemme.

Da drengen var lukket ind, kom hans far også. Imens den 79-årige kvinde var gået i køkkenet for at finde dåseåbner til drengen, gik faderen rundt i huset. Hun betegnede dem begge som søde og rare. Faderen havde spurgt, om han måtte låne 500 kr., hvilket kvinden imødekom for husfredens skyld. Da far og søn efterfølgende havde forladt huset opdagede kvinden at der manglede 2000 kr. fra stedet, hvor de 500 kr. havde ligget. Den 79-årige kendte ikke de to, som hun beskriver som udlændinge.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0