AnnonceLuk annonce




Færdselsuheld på Holbækvej

12-11-2019

Af Jens Nielsen

Politi og ambulance blev mandag eftermiddag kaldt til færdseluheld ved rundkørslen Holbækvej-Stejlhøj i Kalundborg.

Mandag eftermiddag opdagede en 25-årig mand fra Rumænien for sent at en forankørende personbil ført af en 75-årig mand fra København havde sat farten ned, da han nærmerede sig rundkørslen på Holbækvej ved Stejlhøj.

Begge bilister kørte ad Holbækvej mod vest, da den 25-årige med sin varebil påkørte bagenden af den 75-åriges personbil.

Der opstod kun mindre materiel skade som følge af påkørslen, der dog medførte, at diverse vragdele fra bilerne lå på kørebanen.

Den 75-årige blev bragt til kontrol på skadestuen, men var sluppet med diverse knubs. Vejen var ryddet kl. ca. 16.00, hvorefter politiet forlod stedet.
 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0