AnnonceLuk annonce




Færdselsuheld i forbindelse med u-vending

01-08-2019

Af Jens Nielsen

To mænd blev indlagt på sygehuset efter et færdselsuheld i forbindelse med en u-vending, onsdag eftermiddag på Gørlev Landevej.

Onsdag eftermiddag omkring kl. 14 skete der et færdselsuheld på Gørlev Landevej, med to bilister impliceret.

En 64-årig mand fra Greve var som fører af en personbil var standset i rabatten efter kørsel i nordlig retning. I forbindelse med en U-vending på stedet blev han påkørt af en anden personbil ført af en 42-årig mand fra Kalundborg. Han kørte i nordlig retning og havde en 55-årig mand fra Kalundborg med i bilen som passager.

De implicerede biler spærrede vejen, indtil de blev skubbet ind til siden. Både den 64-årige og den 55-årige passager blev indbragt til skadestuen til behandling på grund af knoglebrud hos den 64-årige, medens den 55-årige blev indlagt til observation.

Uheldet var sket på Gørlev Landevej mellem Rye Byvej og Flaskevejen.

Knallertkører spirituspåvirket

En 59-årig mand i spirituspåvirket tilstand væltede med sin knallert onsdag eftermiddag på Algade i Gørlev.

Politiets patrulje var kun lige blevet færdig med opgaven på Slagelse Landevej, før de med fuld udrykning måtte køre til færdselsuheld på Algade i Gørlev, hvor en 59-årig mand fra Kalundborg under kørsel på en knallert i spirituspåvirket tilstand var væltet, så han havde pådraget sig en flænge i hovedet.

Han blev bragt til skadestuen i Slagelse, hvor han ud over behandling for personskaden fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol, da politiet havde sigtet ham for spirituskørsel på knallerten.

Knallerten blev transporteret til en politistation til nærmere undersøgelse, hvorvidt den var i lovlig og forsvarlig stand.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0