AnnonceLuk annonce




Fængslet for Rema 1000 røveri

20-10-2020

Af Jens Nielsen

Den mand som først i august i år begik røveri mod Rema 1000 på Klosterparkvej i Kalundborg, er ved retten i Holbæk idømt fængsel og en advarsel om udvisning.

En onsdag aften først i august i år begik en 42-årig mand røveri mod Rema 1000 på Klosterparkvej i Kalundborg.

Han truede med at skyde hvis kasseekspedienten ikke åbnede kassen. Manden tog penge i kasseapparatet, men på vej ud af supermarkedet blev han stoppet af tre kunder, som overmandede røveren og holdt ham fast indtil politiet, kom frem.

Nu har den 42-årige mand været fremstillet for en dommer ved Retten i Holbæk. Manden er idømt seks måneders fængsel, og han har samtidig fået en advarsel om udvisning af Danmark.

Manden modtog dommen, oplyser anklageren ved Midt- og Vestsjællands Politi.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0