AnnonceLuk annonce




Fængselsstraf efter fund af våben i kolonihavehus

14-02-2020

Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Under en ransagning af et kolonihavehus på Stejlhøj i Kalundborg sidste år, fandt politiet flere våben gemt under en sofa, nu er der faldt dom i sagen og ejeren af våbnene skal nu i fængsel, skriver sn.dk

Retten i Holbæk har fundet det bevist at 29-årige Nikolaj Mark Nygaard var ejer af tre våben, en maskinpistol, en pumpgun og en riffel med kikkertsigte, som politiet fandt under en ransagning af et kolonihavehus på Stejlhøj i Kalundborg den 11. juli sidste år.

En adresse i Mørkøv blev samtidig ransaget, her fandt politiet flere patroner, oplyser sn.dk

Anklageskriftet mod den 29-årige bestod af hele 17 forskellige forhold, bl.a. våbenbesiddelse, hæleri, færdselsforseelser og besiddelse af euforiserende stoffer.

Fredag eftermiddag har retten i Holbæk idømt 29-årige Nikolaj Mark Nygaard, en ubetinget fængselsstraf på tre år og ni måneder.

Den 29-årige valgte at anke dommen.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0