AnnonceLuk annonce




Fælles samarbejde er blevet en succes

12-03-2018

Syv lokale pizzeriaer er gået sammen om deres eget bestillingssystem. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Syv pizzeriaer i Kalundborg er gået sammen og deres eget bestillingssystem, og det er blevet en succes.

Syv Kalundborg pizzeriaer gik først i januar sammen om deres eget bestillingssystem til pizza og andre madvarer på hjemmesiden www.kalundborgpizza.dk.

Årsagen til det nye fælles bestillingssystem var et samlet opgør mod bestillingssiderne Just Eat og Hungry.dk, som de lokale pizzeriaer i mange år har benyttet sig af, men hvor omkostningerne ved at bruge deres system er steget eksplosivt de seneste år.

Det nye samarbejde er blevet en stor succes fortæller de syv pizzeriaer, nu hvor systemet har kørt i to måneder. Kunderne har taget godt i mod bestillingssystemet, hvor det er let at finde rundt på hjemmesiden.

Den nye www.kalundborgpizza.dk er fremstillet i samarbejdet med www.meal4u.dk, som også er et landsdækkende bestillingssystem, men langt billigere at anvende for pizzariaerne.

De syv pizzeriaer som er med i det fælles samarbejde er:

Pizza Verden på Sct. Jørgensbjerg 31, Miami Pizza og Grillbar på Lupinvej 1, Pizza Mia, Vænget 4, Roma Pizzeria, Kordilgade 32, Pizza Express, Kordilgade 66, Byens Pizza og Grillbar, Skibbrogade 49 og Tony's Pizza og Grill, Skibbrogade 7.

På www.kalundborgpizza.dk vælger kunden blot det lokale pizzeria som maden skal bestilles fra og bliver derfra guidet direkte ind på hjemmesiden til det lokale madsted.

I mange andre danske byer er der også et opgør i gang mod  Just Eat og Hungry.dk.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0