AnnonceLuk annonce




Fælles kamp mod en Kattegatforbindelse

25-03-2021

Af Jens Nielsen

De tre borgerforeninger - Nej til motorvej på Røsnæs, Stop motorvej over Samsø og Østjyder mod Kattegatforbindelsen - danner fælles front ved at organisere den første fælles kampagne mod forbindelsen nu på lørdag.

Planerne om en forbindelse, der med firesporede motorveje skal pløje tværs gennem Røsnæs, en betonbro til og motorvej samt jernbane tværs over Samsø, videre til Hou i det ligeledes smukke Østjylland, har skabt berettiget harme mange steder, skriver foreningen Nej til motorvej på Røsnæs i en pressemeddelelse.
Nu har de tre hastigt voksende borgerforeninger - Nej til motorvej på Røsnæs, Stop motorvej over Samsø og Østjyder mod Kattegatforbindelsen - dannet fælles front ved at organisere den første fælles kampagne mod forbindelsen.

Kampagnen starter lørdag den 27. marts i Kalundborg med gadeevents og oplysende foldere, som et væld af frivillige vil dele ud i påsken og hen over foråret. Den påviser bl.a., at forbindelsen ud over at koste mindst 116 milliarder kr. også vil medføre et CO2 udslip i anlægsfasen på 4 mio. tons. Alt sammen for kun at mindske rejsetiden København-Århus med 33 minutter, oplyser Nej til motorvej på Røsnæs.

Man har mulighed for at møde foreningen nu på lørdag d. 27. marts ved Kvickly kl. 12.00 og ved Samsøfærgen ved afgangene 12.20 og 15.50


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0