AnnonceLuk annonce




Få stærkere muskler på rekordtid

03-11-2019

 

Af Jens Nielsen

MuscleCup®-behandling er et helt nyt og spændende behandlingskoncept fra Danmark, som er udviklet til at forbedre musklernes hurtighed, præstation og styrke. Kalundborg Helseklinik kan om kort tid tilbyde behandlingen til sine kunder.

”Vi forsøger hele tiden at udvikle klinikken og derfor er vi ret stolte over at vi om kort tid kan tilbyde MuscleCup®- behandlinger. Blandt andet kan det nævnes at den danske BMX-rytter og OL-deltager, Nicklas Laustsen, modtog MuscleCup®-behandling op til OL i 2016 hos Bo Stentoft.” fortæller Birgitte Cetti, indehaver af Kalundborg Helseklinik.

Behandlingsformen er udviklet af Akupunktør og Cuppingterapeut Bo Stentoft, han har mere end 30 års erfaring indenfor styrketræning, crossfit og asiatisk kampsport.

Bo Stentoft har lige været forbi Kalundborg, hvor MuscleCup®-behandling blev præsenteret hos Go Form på Hareskovvej, nabo til Kalundborg Helseklinik

Hvad er MuscleCup® cupping?

MuscleCup®-behandling er et helt nyt og spændende behandlingskoncept, som er udviklet til at forbedre musklernes hurtighed, præstation og styrke.

Ved cupping sættes en hul genstand på huden og suges fast ved hjælp af undertryk. MuscleCup® er en videreudvikling af traditionel cupping, som er en ca. 5000 år gammel terapiform.

Hvordan foregår behandlingen?

Store cupper placeres over de valgte muskler. Et kontrolleret vakuum i cupperne trækker ud i musklerne, som udvides, hvilket øger blodgennemstrømningen. Efter behandlingen føles kroppen dejlig let. Muskelstyrken øges straks, og resultatet holder ca. en uge.

MuscleCup®- behandlingen er et perfekt supplement til træning. Man opnår en langt kortere restitutionstid, så man hurtigt og effektivt kan forbedre sine resultater og yde optimalt, oplyser Birgitte Cetti.

Derudover er cupping en effektiv behandlingsform til stort set alle lidelser, hvor der er smerter, kredsløbsproblemer (væskeophobninger) eller hovedpine.

I Kalundborg Helseklinik møder kunderne Lars Welleius Bengtsson, som er uddannet Cupping-terapeut hos Bo Stentoft. Lars har det sidste år arbejdet en del med cupping og i nærmeste fremtid vil han også tilbyde MuscleCup®-behandlinger.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0