AnnonceLuk annonce




Få hjælp til angst online

14-05-2021

kontakt@tv-kalundborg.dk

Har du udfordringer med angst, kan du nu få hjælp online til at håndtere angst i hverdagen. Mindhelper.dk, som er en fælles forebyggelsesindsats fra Region Sjælland og de andre regioner, står bag et nyt, gratis online-forløb om angst.

Mindhelper.dk er kort fortalt Danmarks største informationshjemmeside for unge om mental sundhed. Her kan unge få viden og råd om alt fra kærestesorg og ensomhed til angst og depression. Mere end 1,2 millioner besøgende benyttede sig af den mulighed i 2020.

Mindhelper-skolen.dk er en del af sitet, og her kan man nu klikke sig ind på et online-forløb, der med korte videoer guider til værktøjer, som kan bruges til at tackle udfordringerne med angst. Forløbet er udviklet i samarbejde med en psykolog og ekspert i behandling af unge med angst.

Alle kan henvende sig

I Region Sjælland er det også muligt at få personlig rådgivning om angst hos PsykInfo.

Det vil sige, at hvis man har brug for at tale med nogen om sin angst, kan man kontakte PsykInfo for gratis, anonym rådgivning,” fortæller Anne Mette Billekop, leder af PsykInfo i Region Sjælland.

PsykInfos rådgivere sidder klar ved telefonen alle hverdage, ligesom det er muligt at få en personlig rådgivning ved fysisk fremmøde i Næstved og Roskilde.

”Alle er velkomne til at henvende sig, unge som ældre, fagpersoner, pårørende og mennesker, der selv har angst inde på livet,” understreger Anne Mette Billekop.

PsykInfo rådgiver også om andre psykiske sygdomme samt behandling og recovery. Man kan finde online-forløbet om angst på www.mindhelper-skolen.dk/Angst. For personlig rådgivning kan PsykInfo Region Sjælland kontaktes på 70 25 02 60. Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 9-15, torsdag kl. 14-18, fredag kl. 9-15 Læs mere på www.regionsjaelland.dk/psykinfo


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0