AnnonceLuk annonce




Få historien om en usædvanlig kvinde

22-03-2019

Solbjerg Forsamlingshus inviterer til foredrag om en af områdets store personligheder tirsdag d. 9. april.

Hør om Else Moltkes fantastiske liv i ord og billeder i Solbjerg Forsamlingshus.

Få historien om en usædvanlig kvinde, når Else Moltkes fantastiske liv fortælles i ord og billeder i Solbjerg Forsamlingshus, Solbjergvej 38 ved Høng.

Foredragsholderen er Tove Tieldow fra Høng Lokalhistoriske Forening, som tirsdag d. 9. april levendegører denne markante personlighed.

Aftenen begynder med fællesspisning kl. 18.00, hvor menuen er dagens ret. Klokken 19.00 begynder foredraget, hvor der serveres kaffe/the og noget sødt. Tilmeldning sker til Solbjerg forsamlingshus v./ Bente 23294031, senest d. 1. april.

Else Moltke blev født på Corandineslyst i 1888 og voksede op på herregården Nørager. Hun første dagbog, fra hun var 8 år gammel, og ud fra den har hun senere skrevet 25 bøger, hvor hun takket være en fantastisk iagttagelsesevne har beskrevet livet for høj som lav.

Foredraget er et sammendrag af Else Moltes liv i ord og billeder, også med lyden af Elses egen stemme fra et interview fra DR.

Vel mødt til en hyggelig og lærerig aften i Solbjerg Forsamlingshus.

Arrangementet er en del af projekt Liv I Forsamlingshusene, se flere arrangementer på www.kalundborglif.dk



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0