AnnonceLuk annonce




Få en oplevelse for livet og gør en forskel

15-08-2018

Ægteparret Betina og Jesper Thomsen har søgt om at komme med på Team Rynkeby 2019. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Vil du have en oplevelse for livet og være med til at gøre en forskel, ja så skal du med på Team Rynkeby 2019. Ansøgningsfristen er ved at udløbe, så bestem dig i en fart.

Team Rynkeby Vestsjælland, som hvert år cykler til Paris i sommerferien, handler ikke kun om cykling. Det handler også om, hvordan der bliver samlet penge ind til BørneCancerfonden og Børnelungefonden.

Blandt dem som allerede har søgt om at komme med på Team Rynkeby Vestsjælland i 2019 er Betina og Jesper Thomsen fra Kalundborg. men teamet vil gerne have flere ansøgninger.

For Betina bliver det anden gang hun skal cykle til Paris, hun var nemlig også med i år, og har nu lokket sin mand Jesper til også at deltage i 2019.

”Jeg har lige søgt om deltagelse på Team Rynkeby Vestsjælland for andet år i træk. At køre med i 2018 var en kæmpe oplevelse. Idéen om at samle penge ind til børnecancerfonden, samtidig med at jeg oplever et unikt fællesskab med holdet og får trænet en masse, er en fantastisk kombination for mig. Højdepunktet var naturligvis at cykle ind i Paris og tænke: “Yes - jeg gjorde det,” fortæller Betina Thomsen

Jesper, der er selvstændig forretningsmand, har fået det sidste skub til at søge, efter han så sin kone komme i mål i Paris.

”Jeg har i flere år overvejet at søge om at køre på Team Rynkeby, men som selvstændig skal tiden lige findes. Det mener jeg, at jeg nu kan, og derfor vil jeg gå 100% ind i projektet bl.a. via mit netværk for at samle penge ind til børnecancerfonden,” fortæller Jesper Thomsen, og fortsætter,

”På det personlige plan har kiloene også med tiden sneget sig på og med en masse cykeltræning, får jeg her gjort noget godt for mig selv.”

Jesper har i det forgangne år bl.a. set, via Betina, hvor fantastiske venskaber Rynkeby har kunne skabe på tværs af alder, arbejde og cykelkundskaber.

Team Rynkeby Vestsjælland oplyser at de gerne vil have lidt flere ansøgninger, så læs mere om Team Rynkeby på www.team-rynkeby.dk



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0