AnnonceLuk annonce




”Få det fikset ” penge til lokalområderne

02-10-2018

Af Gitte Korsgaardgitte@tv-kalundborg.dk

Kommunalbestyrelsen har netop vedtaget budget, og heri er, som noget nyt på budgettet, 14 mio. kr., der går til kommunens lokalsamfund. Forstået således, at det bliver lokalsamfundene selv, der administrerer, hvad pengene går til. Denne pulje kalder man ”Få det fikset” puljen.

Kommunalbestyrelsen havde noget helt nyt med, da de lavede Budget 2019 for nylig, nemlig ”Få det fikset” puljen, som er en pose penge, der bliver givet til forskellige lokalsamfund, hvorefter de selv administrerer, hvilke projekter, pengene skal gå til.

”Det er ikke en pulje, man skal søge. Pengene står til rådighed for det enkelte lokalsamfund, og man behøver derfor ikke kaste sig over dem. De forsvinder ikke, men vil være der i hele valgperioden. Vi afholder også informationsmøder i hvert lokalsamfund snart, hvor man kan høre mere om puljen,” siger borgmester, Martin Damm (V).  

Det bliver en bred funderet gruppe i lokalsamfundet, som skal blive enige om, hvad pengene skal bruges til, således kan en enkelt forening ikke løbe med hele beløbet. Et forslag skal på det offentlige møde have min. 80 pct. opbakning for at kunne blive godtaget.

”Pengene skal gå til en forbedring eller noget, der ikke er i lokalsamfundet i dag,” siger Martin Damm.

Idéen opstod under valgkampen

Idéen opstod, da de forskellige politikere var rundt i kommunen i forbindelse med valget, og her blev mødt af mange forskellige forespørgsler i lokalsamfundene rundt omkring.

”I Gørlev ville man gerne have en legeplads i byen, i Svebølle manglede man noget lys på et område osv. Alle mulige små forbedringer, der kan gøre det bedre at bo i de små lokalsamfund i Kalundborg Kommune, og hvem ved bedre, hvad der er vigtigst, end de mennesker, der bor i lokalsamfundene,”siger Martin Damm.

Midlerne fra den nye pulje kan i øvrigt kombineres med andre ikke kommunale midler fra fx fonde.

De helt små samfund glemmes ikke

De helt små lokalsamfund med under 200 indbyggere bliver også husket, da Landdistriktspuljen får tildelt to mio. kr. ekstra, ligesom de større byer ikke kan søge fra denne pulje i denne periode, da de nu har deres egen pulje. 

Følgende beløb tildeles: 

  • Kalundborg 2 mio. kr.

  • Høng 1 mio. kr.
  • Gørlev 1 mio. kr.
  • Svebølle/Viskinge 1 mio. kr. 
  • Ubby/Jerslev 1 mio. kr.
  • Havnsø 500.000 kr.
  • Snertinge/Særslev 500.000 kr.
  • Rørby 500.000 kr.
  • Spangsbro/Kåstrup 500.000 kr.
  • Kirke Helsinge 500.000 kr.
  • Reersø 500.000 kr.
  • Hele Røsnæs 500.000 kr.
  • Årby
250.000 kr.
  • Sæby 250.000 kr.
  • Føllenslev 250.000 kr.
  • Løve 250.000 kr.
  • Svallerup 250.000 kr.
  • Bjerge 250.000 kr.
  • Ugerløse 250.000 kr.
  • Eskebjerg 250.000 kr.
  • St. Fuglede 250.000 kr.
  • Sejerø 250.000 kr.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0