AnnonceLuk annonce




Flere cykelstier.

25-01-2018

Læserbrev: 

Det er godt, at det blå flertal i Kalundborg er begyndt at fokuserer på cykelstier. Der er ikke mange meter cykelsti anlagt i Martin Damms foregående regeringstid. Men bedre sent end aldrig. Der er dog nogle nuancer i beslutningen om cykelstien til Røsnæs. Administrationen prioriterede ud af 89 forslag til cykelstiprojekter ud fra en samlet pointscore fra 1 til 11. Alle strækninger med en pointscore på 8 point eller derover blev udvalgt som mulige første prioriteter. Prioriteringen tog udgangspunkt i skolevej, trafiksikkerhed, borgerhenvendelse, station/bykerne og rekreative stier.

Ud fra det blev følgende forslag prioriteret først: Volden/Bredgade/Elmegade mellem Klosterparkvej og Slagelsevej med 11/8 point. Holbækvej mellem Slagelsevej og Nørre Allé med 10 point. Algade/Kalundborgvej mellem Kirkevangen og Gørløv Landevej 9 point. Skovvej/Hovedgaden mellem Vibevej og Snæbumgårdsvej med 9 point. Esben Snaresvej mellem Munkesøparken og Møllestræde 9/8 point. 2 forslag til Røsnæsstier blev tildelt 5 point. Sagt på en anden måde. Cykelsti til Røsnæs er valgt ud fra politik, det handler om at prioritere turisme og så spiller det vel også en rolle, at der bor en del Venstrefolk på Røsnæs. Man kan desværre nu frygte at nogle af de mindre områder i kommunen nu kommer til at vente med at få cykelstier anlagt.

Niels Erik Danielsen, kommunalbestyrelsesmedlem Enhedslisten.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0