AnnonceLuk annonce




´Et informationsmøde du sent vil glemme´

06-04-2021

Her er området som AP Ejendomme vil udvikle de kommende år med mange spændende nye boliger. 

Af Jens Nielsen

Husk: Kalundborg Kommune afholder virtuelt informationsmøde om udvikling af Midtbyen i Kalundborg i morgen onsdag d. 7. april kl. 17.00

Kalundborg Kommune er inde i en rivende udvikling. Nye virksomheder, uddannelser og forskningscentre kommer og er kommet til kommunen.

Det betyder også, at der kommer til at ske en spændende udvikling af Midtbyen i Kalundborg inden for de næste 8 – 10 år.

Onsdag d. 7. april klokken 17 inviterer Kalundborg Kommune til virtuelt informationsmøde om de planer, der ligger for byudvikling og -fortætning.

Her bliver sløret løftet for tankerne om det fremtidige Kalundborg, og hvorfor AP Pension finder, at Kalundborg er inde i en så positiv udvikling, at de vil investere i midtbyen.

”Det bliver et informationsmøde du sent vil glemme, for der løfter vi sløret for de planer vi har for byudvikling og by fortætning af hele bymidten i Kalundborg. Vi har lavet en stor rammeaftale med AP Pension som synes der sker rigtigt meget godt i Kalundborg Kommune og de vil derfor gerne investere her,” siger borgmester Martin Damm i en video på kommunens hjemmeside.

Området som skal by udvikles strækker sig fra parkområdet mellem Kalundborg Gymnasium og Munkesøparken og til højbyen i syd og er inddelt i fire delområder som skal blive til spændende byggerier indeholdende lejligheder til både studerende, forskere, men også til hr. og fru Kalundborg.

Processen vil strække sig over 8 – 10 år, men allerede i år sættes der gang i de første byggerier.

Borgmester Martin Damm og direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, vil gennemgå det amtitiøse projekt, og der vil blive mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Hvis du vil være helt på forkant med planerne for det fremtidige Kalundborg, så følg med på informationsmødet. Det kræver ingen tilmelding, KLIK HER


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0