AnnonceLuk annonce




Et dramatisk borgmestervalg

20-02-2021

Af journalist Sonja Husted Rasmussen. Foto: Henry Frederiksen

Optakten til valget af borgmester til byrådsperioden 1966-1970 blev meget speciel. Jørgen Hagemann-Petersen vandt endnu engang borgmesterposten, men det kunne være gået anderledes.

I artikelserien om borgmester Hagemann-Petersen har vi tidligere været inde på, at den hidtil så magtfulde borgmester led et nederlag ved kommunalvalget 1966 efter den store valgsejr i 1962.

Han genvandt borgmesterposten, men det var lige på nippet til, at det kunne være gået anderledes.

Der blev opstillet en særlig Tømmerupliste, en oprørsliste, Liste P, hvor medlem af i Tømmerup Sogneråd og teglværksejer i den daværende Tømmerup Kommune K.P. Munk var spidskandidat. Listens formål var at sikre Tømmerups interesser i den nye Kalundborg Kommune, som Tømmerup blev en del af ved den første kommunesammenlægning i 1966.

Der var et vist samarbejde mellem socialdemokraten Aage Brejnrod, senere borgmester i Kalundborg Kommune, og Munk. De to var gode venner, sås privat og mødtes i selskabelige sammenhænge. Munk erklærede ved enhver lejlighed, at han, hvis det blev aktuelt, ville stemme på Brejnrod som borgmester. Det blev aktuelt, da både Munk og Brejnrod blev valgt ind i det nye byråd. Socialdemokratiet var for første gang i mange år blevet det største parti med 2667 stemmer og overgik dermed Borgerlig Fællesliste, Hagemanns listes 2609 stemmer, som det fremgår af Kalundborgs Historie, Bind 2. De to partier havde hver opnået 6 mandater i byrådet, og med Munks stemme kunne Brejnrod blive den nye borgmester. Sådan gik det ikke.

Hjernevask og flugt

Munk var ikke at træffe på valgaftenen, men Aage Brejnrod husker, at han dukkede op ved seks-tiden den følgende morgen. Han ringede på og bankede så kraftigt på hoveddøren hos familien Brejnrod i Spangsbro, at familiens fire børn, fru Birgit Brejnrod, den unge pige i huset, hunden, ja, også en let påklædt Aage Brejnrod stak hovederne ud af diverse døre.

Uden for hoveddøren stod Munk, ligbleg og lettere forstyrret, og han bad Aage Brejnrod om at trække i tøjet og tage med på en køretur.

Munks Mercedes holdt med motoren i gang i indkørslen.

”Jeg bliver forfulgt, hævdede Munk, og turen gik ud over Røsnæs, hvor Munk undervejs berettede om nattens begivenheder.”

Han var simpelthen blevet shanghajet efter valghandlingens slutning, og efter eget udsagn var han blevet hjernevasket gennem en lang nats forhandlinger. Han havde flere gange bedt om lov til at vende sagen med Brejnrod, men den anmodning var kraftigt blevet afvist.

Enden på det blev, at Munk på det konstituerende møde, hvor borgmesteren skulle vælges, stemte sammen med Borgerlig Fællesliste til borgmestervalget, og Hagemann kunne derfor igen sætte sig i borgmesterstolen.

P for pjank

Samme Hagemann havde ikke meget til overs for Tømmerup-listen, der havde fået partibogstavet P. Han kaldte den for liste P – for Pjank! Det var dog den ”pjankede” liste, der endte med at give ham det nødvendige flertal, så han kunne blive valgt til borgmester igen men uden det hidtidige faste flertal i byrådet.

Liste P fik et ganske pænt valg, 554 stemmer, og et mandat, som Munk besatte, i byrådet. Når socialdemokraternes og Munks synspunkter faldt sammen, kunne de i fællesskab udgøre et flertal i byrådet.

Liste P genopstillede ikke ved valget i 1970.

En munter fyr

Aage Brejnrod betegner Munk, der døde i 1970 som offer for en trafikulykke, som en mand, der havde forstand på at lave mursten, han var praktisk anlagt, en munter fyr, der stod sig godt med kunderne, og han betalte kontingent til de fire partiforeninger, der var repræsenteret i Tømmerup.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0