AnnonceLuk annonce




Et af Danmarks mest spillede Beatles-band

30-09-2019

Beet The Meetles har siden midten af 90’erne og frem til i dag været et af Danmarks mest spillede Beatles-band med omkring 50 koncerter årligt i både ind- og udland. Sidst i oktober gæster de Juvi Klubben i Kalundborg.

Juvi Klubben i Vænget, Kalundborg startede deres vintersæson op i fredags med en godt besøgt koncert med Øernes Blues Band, og billetsalget er allerede i gang til den næste koncert i rækken, tirsdag d. 22. oktober kl. 19, hvor Beet The Meetles står på scenen i Juvi Klubben.

Beat The Meetles spillede den 1. september, 1994 deres første job på 60’er spillestedet “Woodstock” i København, for et inviteret publikum, hovedsageligt bestående af Beatles-entusiaster. På dette tidlige tidspunkt af bandets karriere koncentrerede man sig udelukkende om det tidlige Beatles materiale. Bandet var selvfølgelig klædt i grå kraveløse Beatles jakker og højhælede Beatles støvler. Instrumenterne var også identiske med dem Beatles benyttede. Rickenbacker, Gretsch og Höfner guitarer, samt Vox forstærkere og Ludwig trommer.
I løbet af sommeren ’95 tilføjede Beat The Meetles keyboards til instrumentparken og lancerede et nyt show der også omhandlede Beatles-materiale fra årene 1967-1970. Bl.a. sange fra Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band og Abbey Road.

Beat The Meetles har efterhånden optrådt på næsten alle danske livescener. Derudover turnéer til Skandinavien og England.

Bandet består af Michael Stanley, Søren Koch, Magnus von Bülow og Flemming Olsen.

Koncerten i Juvi Klubben starter med tre stk. smørebrød, på lige fod med de øvrige koncerter. Billetter købes hos Alfa Optik i Kordiulgade og hos Allé Salonen på Nørre Alle.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0