AnnonceLuk annonce




Equinor melder om godt resultat 

06-02-2020

Equinor Refining Denmarks (ERD) har netop meldt ud, at årsresultatet for 2019 er på 919 mio. kr. efter skat.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Equinor Refining Denmarks (ERD) årsresultatet for 2019 er på 919 mio. kr. efter skat. De to væsentligste årsager til det gode resultat af den ordinære drift skal findes i højere marginer end forventet samt en stor lagergevinst.

Derudover skal det bemærkes, at Equinor Refining Denmarks (ERD) har været i stand til stort set at overholde omkostningsbudgettet, som kan forklares med stram omkostningsstyring og aktiv brug af kontinuerlige forbedringsinitiativer. 

”Hvis vi fortsat skal robustgøre os til den fremtidige konkurrencesitaution er det vigtigt, at vi både fastholder en stram styring af vores omkostninger, og samtidig videreudvikler vores forbedringsarbejde,” skriver ERD i en pressemeddelelse torsdag formiddag.

I 2019 har ERD haft en personskade med medicinsk behandling og ingen fraværsskader, hvilket, de skriver, er et meget tilfredsstillende resultat, og en markant nedgang fra 2018, hvor man havde ti personskader med medicinsk behandling og/eller fravær. 

”Til gengæld havde vi i 2019 tre alvorlige hændelser. En større benzinlækage samt to hændelser, der kunne havde resulteret i alvorlig personskade. Sikkerhed er vores vigtigste prioritet i alt, hvad vi laver, og derfor er vi ikke tilfredse med dette resultat, og arbejder derfor med initiativer, der kan få os tilbage på målet med 0 alvorlige hændelser igen,” skriver ERD i pressemeddelelsen. 

I forbindelse med offentliggørelsen af det økonomiske resultat for 2019 udtaler administrerende direktør Sølvi Storsæter Bjørgum: ”Det er meget tilfredsstillende at Equinor Refining Denmark for 5. år i træk har skabt positive økonomiske resultater, og jeg vil gerne takke alle for deres bidrag. Det store engagement, risikoforståelse, kvalitet og præcision er vigtige bidragsydere til at bygge en endnu stærkere virksomhed”.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 



0