AnnonceLuk annonce




Equinor Pris på 100.000 kr. til forsker

15-03-2019

Prisvinder Irina Borodina (i rød kjole) fik overrakt Equinor Prisen 2019 af Jofrid Klokkehaug, adm. direktør, Equinor Refining DenmarkA/S. Privatfoto

Equinor Prisen 2019 uddelt til Irina Borodina, ph.d. og seniorforsker DTU

Jofrid Klokkehaug, adm. direktør, Equinor Refining DenmarkA/S, med hovedkontor i Kalundborg, overrakte i dag fredag, Equinor Prisen 2019 på 100.000 kr. til seniorforsker, ph.d. og gruppeleder på DTU (Danmarks Tekniske Universitet) Irina Borodina. Prisen gives for prismodtagerens anerkendte forskningsbidrag inden for metabolisk ingeniørvidenskab og teknologi. Udover sit forskningsbidrag driver Irina Borodina en gruppe af ph.d. studerende, der har fokus på udvikling af gærcellefabrikker til bæredygtig produktion af kemikalier fra fornybare råmaterialer. Irina Borodina er kendt som en fremragende underviser, foredragsholder og iværksætter.

Prisuddelingen fandt sted i Nationalmuseets festsal, hvor mange af de tidligere prismodtagere, sammen med repræsentanter fra Equinor Refining Denmark A/S’s ledelse, var mødt op for at fejre dette års vinder af Equinor Prisen. Irina Borodina er nu blevet medlem af et fint selskab af Equinor prismodtagere.

Equinor Fonden, som uddeler Equinor Prisen, har til formål at virke til støtte og fremme af samfundsgavnlige formål, både af national, social, videnskabelig, erhvervsmæssig og human karakter. Equinor Prisen uddeles en gang om året og er Danmarks ældste teknikpris.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0