AnnonceLuk annonce




Endnu flere modtager nu lokal julehjælp

08-12-2016

Rigtigt mange kunder støtter trængte familier med en and, flæskesteg eller tilbehøret til juleaften. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Sidste år arrangerede Kvickly i samarbejde med Lions i Kalundborg et velgørenhedsprojekt, hvor man hjalp familier i lokalsamfundet, der har svært ved at få pengene til at slå til i julen. Nu bliver dette års projekt endnu større end først beregnet.

Sidste års store succes med julehjælp til udsatte familier er i år fordoblet til 40 familier, men her kort før jul bliver der nu penge til at hjælpe hele 51 familier med julepakker.

Projektet handler om, at man som almindelig borger eller virksomhed kan sponsorere fx en juleand, en flæskesteg, noget juleslik eller noget fjerde til en af de familier, som Lions har valgt ud af de indkomne ansøgninger.

Man donerer ved simpelthen fysisk at tage en lille papmærkat fra tavlen, der står i Kvickly, og tage den med til kassen, hvor man også betaler for en and eller en flæskesteg. De 200 muligheder for at donere er for længst udsolgt, men man kan stadig nå at være med.

”I alt har 62 familier søgt om julehjælp i år, det er 24 mere end sidste år, vi har valgt de 40 familier ud og faktisk er der 11 familier mere som var berettigede til julehjælp af dem som har søgt, og med den store interesse der har været er det nu blevet muligt at støtte de sidste 11 ansøgere som faktisk også er berettigede, ikke mindst efter at Raklev Smedene har støttet med et stort kontant beløb, og så håber vi at Kvickly kunderne støtter med det sidste, ellers betaler Lions Kalundborg resten med overskuddet fra julelotteriet”, fortæller Svend Olesen, præsident for Lions Kalundborg.

Hovedparten af ansøgerne er enlige med børn, og ved mange af ansøgningerne er det ikke kun økonomien som er problemet, det er familier som også er ramt af sygdom på den ene eller anden måde, og de fleste ansøgere er også kontanthjælpemodtagere, har Svend Olesen tidligere oplyst.

Den 21. december kan familierne hente deres julepakker i Kvickly.

Kvickly har solgt indholdet i julepakkerne til indkøbspris.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0