AnnonceLuk annonce




Endnu et tricktyveri

21-10-2016

Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Endnu et tricktyveri på Centervej i Høng, hvor en ældre kvinde fik stjålet sit dankort.

I går omkring frokosttid anmeldte en 72-årig kvinde fra Høng, at hun kl. ca. 11, i forbindelse med hævning af kontanter i en automat, var blevet prikket på skulderen af en mand, der pegede på en tabt 100 kr.-seddel. Hun oplyste manden om, at hun ikke havde tabt noget, og bad ham om at forsvinde, hvilket han gjorde.

Det var dog lykkedes manden at få fingrene i den 72-åriges dankort, idet hendes bank senere havde spærret kortet, da det var blevet misbrugt til kontanthævninger for et samlet beløb på kr. 14.300,-

Den 72-årige fandt efterfølgende ud af, at hun var i besiddelse af et dankort tilhørende en anden kvinde. Dette dankort var meldt stjålet i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds.

Den mistænkte mand blev beskrevet som: Mand, mørklødet, 30-35 år gammel, ca. 170 cm høj, alm. bygning, iført mørkt / sort tøj og talte blandede sprog med kraftig accent. Han var alene på stedet og forsvandt i ukendt retning.

Lokalpolitiet i Kalundborg hører gerne fra personer, der har bemærket manden i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0