AnnonceLuk annonce




Endnu en revy på vingården

25-02-2019

Billede fra sidste års revy. Arkivfoto: Jens Nielsen

kontakt@tv-kalundborg.dk

Efter de seneste års succesfulde Revy Grand Cru-forestillinger er revydeltagere og musikere klar til endnu engang at ruske op i ”andedammen” med en bred pallette af underholdende sketches, dans, musik og sang. Ligesom de foregående år foregår det på Danmarks største og smukkest beliggende vingård, Dyrehøj Vingaard, på Røsnæs. 

Revy Grand Cru og Dyrehøj Vingaard byder revygæsterne indenfor til et muntert, gakket og tempofyldt show – fyldt med god musik fra revyens erfarne musikalske herrer. 

Lige nu knokles der på højtryk med sceneopbygning, lyd, lys, dans, sang og replikker, inden publikum sendes på en komisk og musikalsk rundtur til både nær og fjern. Forestillingerne spilles på Dyrehøj Vingaard med premiere fredag den 8. marts 2019, og forestillinger den 9. marts samt 15., 16., 21., 22. og 23. marts 2019. Der har været massiv efterspørgsel på billetter, og derfor er flere af dagene allerede udsolgt. 

I forbindelse med revyen tilbyder Café Dyrehøj mulighed for at tilkøbe en revy-middag, ligesom der sælges vin, øl, vand og kaffe. Billetter til både revy og middag skal købes via Dyrehøj Vingaards webshop på www.dyrehoj-vingaard.dk

Revydeltagerne er: 

Carsten Persson, Tommy Nielsen, Anders Nielsen, Bente Jensen, Merete Jensen, Poul Erik Kristiansen, Vagn Olsen, Ivan Jacobsen, Leif Jensen, Marc Stegmann, Anders Larsen og Peter Kraus Hooge. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0