AnnonceLuk annonce




Fredag stod i musikkens tegn

19-06-2021

Rockbandet Jonah Blacksmith var sidste band på scenen i Musik i Gryden i går aftes. 

Af Gitte Korsgaard gitte@etv-kalundborg.dk

Efter succesen med Lars DK Nielsen og Patrick Dorgan tidligere på aftenen, gik Rasmus Walter på scenen i Gryden fredag aften, efterfulgt af rockbandet Jonah Blacksmith, der lukkede festen.

Det gode sommervejr viste sig fra sin gode side, og stemningen var god hele fredag aften, hvor der var Musik i Gryden. Rockbandet Jonah Blacksmith, der lukkede og slukkede festen, hev ydermere Rasmus Walter på scenen, hvor de spillede et nr. sammen til stor glæde for publikum.

”Det vidste jeg slet ikke, at de ville gøre, men det var så godt. Det var i det hele taget en rigtig god aften, og vi havde jo vejret med os. Der var godt besøgt, og vi havde fået kædet det godt sammen, synes jeg. Folk var glade, og der var godt salg i baren. Jeg håber på, at vi kan gøre det igen. Det er i hvert fald målet,” siger Søren Knudsen.

Lokal konferencier 

Ifølge Søren Knudsen, der bl.a. har været med til at starte Kalundborg Rock’er, er det vigtigt, at have en, der binder det hele sammen. En, der præsenterer de forskellige bands på scenen, og ellers kommer med små anekdoter m.m., og det havde Musik i Gryden i form af Jimmy Sørensen, der på elegant vis bl.a. introducerede de forskellige kunstnere, inden de gik på scenen.

”Når man laver sådan noget her, er det enormt vigtigt, at man har en, der binder det hele sammen, og det gør Jimmy. Jeg var glad for, da han var på Kalundborg Rock’er som konferencier, og derfor spurgte jeg ham igen. Derudover er han lokal, og vi skal bruge lokale kræfter, når vi har dem,” siger Søren Knudsen. 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0