AnnonceLuk annonce




Endnu en bilbrand i belastet område

19-06-2017

En Seat Leon personbil gik op i flammer natten til mandag på parkeringspladsen ved 10. klassecentret på Skovbrynet. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En personbil udbrændte totalt natten til mandag på parkeringspladsen ved 10. Klassecentret på Skovbrynet i Kalundborg. Det er langt fra første gang der er bilafbrænding og hærværk i det område.

Vestsjællands Brandvæsen blev natten til mandag, klokken 02.02, kaldt til brand i en personbil på parkeringspladsen ved 10. klassecentret på Skovbrynet i Kalundborg.

Personbilen, en Seat Leon, stod ikke til at redde og udbrændte totalt.

Det er langt fra første gang at der har været hærværk og bilafbrændinger i området omkring 10. klassecentret, senest i pinsen, hvor en fodboldtræner fik begået hærværk mod sin bil, mens han var til Lions Cup.

Det er nok mest sandsynligt at branden i bilen er påsat, men det skal politiet nu undersøge.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0