AnnonceLuk annonce




Endnu et navn til Kalundborg Rock´er

15-12-2016

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Rocker er klar til at præsentere endnu et stort navn til årets festival i Kalundborg 2017.

Det folkekære band TV2 har meldt deres ankomst til Kalundborg Rocker på Gisseløre i Kalundborg til sommer.

”Vi ser frem til et brag af en fest i Kalundborg med et at Danmarks bedste live bands. TV2 har før optrådt i Kalundborg, og er et af de bands i Danmark, som virkelig får publikum med på både deres nye og gamle sange. Sange som fx ’Nærmest lykkelig’, ’Det eneste hun ville var at danse’ og mange mange flere kommer til at give genlyd i hele Kalundborg,” siger Jonny Elmelund, der er presseansvarlig for Kalundborg Rock’er.

Det første navn til næste års musikfestival på Gisseløre, der blev afsløret, er Burhan G, der også er en populær sanger.

”Vi prøver at finde så alsidigt et program som muligt, men når det skal være danske kunstnere er udvalget ikke kæmpe stort, og derfor kan vi ikke undgå, at der er gengangere fra tidligere år. Men vi lover en festival helt efter samme koncept som de tidligere år, dv.s en rigtig familiefestival, hvor der er noget for alle, og der kommer helt sikkert nye navne. Der er på ingen måde skåret ned på ambitionerne", understreger Johnny Elmelund.

Kalundborg Rock’er vil, i nær fremtid, røbe, hvem der mere kommer til musikfestivalen, som afvikles d. 11. og 12. august 2017 på Gisseløre.

Billetter kan købes hos Punkt 1 i Kalundborg, Gørlev, Slagelse og Roskilde.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0