AnnonceLuk annonce




Endelig fik Eskebjerg sin hjertestarter

13-12-2020

Formanden for Eskebjerg beboerforening, Anne Madsen og formanden for Kalundborg Broderlaug, Bjarne Jensen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Det har i flere år været en ønske fra Eskebjerg Beboerforening at få en hjertestarter, og det ønske er nu endelig blevet til virkelighed. 

For to år siden søgte Eskebjerg Beboerforening TrygFonden om en hjertestarter, der skulle opsættes i byen. Men første ansøgning blev dog ikke imødekommet, og der var ingen hjertestarter til Eskebjerg Beboerforening. Endnu en ansøgning blev afsendt, og ventetiden blev brugt på at uddanne 16 lokale beboer som ”Hjerteløbere”. Derudover har beboerforeningen den 3. oktober gennemført et arrangement med tre ruter, som beboerne kunne tilmelde sig til, alt sammen for at samle økonomi til vedligeholdelsen af hjertestarteren. 

Eskebjerg Beboerforening fik ja, og har nu fået en hjertestarter. Den er sat op på Eskebjergvej 50, på ejendommen tilhørende kørelærer Kim Borg Andersen. Kalundborg Broderlaug fik allerede for to år siden en henvendelse om, hvorvidt broderlauget ville sponsorere forsikringen i de næste 5 år, hvilket der blev sagt ja til, og dermed er kabalen gået op.

”Forhåbentligt bliver der aldrig brug for hjertestarteren, men skulle det alligevel ske, er Eskebjerg godt klædt på til at hjælpe den nødstedte borger,” siger Bjarne Jensen, formand for Kalundborg Broderlaug.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0