AnnonceLuk annonce




En masse "flade" til fiskerne

20-08-2016

Willy Stig Andersen vejer fiskene. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Bådlauget Asnæsbroen og Havfiskerne Kalundborg afholdte i går sommerens store fladfiskekonkurrence på Gisseløre i Kalundborg.

Vejret var fint, og der var mange ihærdige fiskere på Gisseløre i går, da det gjaldt om at fange den største fladfisk. Fiskeriet foregik fra egne både eller fra en havnekaj, stranden i hele Kalundborg Fjords område – inklusiv Asnæs og Røsnæs spidserne.  

Konkurrencen begyndte med kaffe og rundstykker fra kl. 8, og kl. 9 lød "startskuddet". Præcis kl. 15 foregik indvejningen ved Asnæsbroens klubhus med efterfølgende præmieuddeling. Her var omkring 20 fiskere samlet, og flere havde fanget pænt store fisk.

Bl.a. var Jonas Binderup på 11 år ude at fiske sammen med sin bonusfar, Henrik Kragh. Jonas Binderup fangede den største fladfisk i juniorklassen på hele 425 gr., og vandt derfor også en præmie.

”Det er første gang, at jeg er med i en konkurrence, men jeg har selvfølgelig fisket mange gange før,” siger Jonas Binderup.

Willy Stig Andersen tilbød at ordne fiskene: "Er der nogen, der lige hurtigt vil have kappet hovedet af, så finder jeg lige spækbrættet? Altså kappet hovedet af fisken, selvfølgelig."

 Han fik hurtigt skåret hovedet af fiskene og renset dem, så de var klar til aftensmad.

Præmieliste:

1. præmien gik til John Mortensen med en fladfisk på 630 gr.

2. præmien gik til Jimmy Forsberg med en fladfisk på 540 gr.

3. præmien gik til Helge Holm Jørgensen med en fladfisk på 520 gr.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0