AnnonceLuk annonce




En mand – en mikrofon – en stor mavekrampe

29-03-2019

Til december står Jonatan Spang på scenen på Postgaarden - Kalundborg Event- & Musikhus.

Af Jens Nielsen

Efter fire års pause fra stand-up scenen vender Jonatan Spang nu tilbage til rødderne med et nyt stand-up show. Med ’Typisk Jonatan Spang’ stiller han skarpt på hele verden og ikke mindst sig selv med vanlig fandenivoldskhed, revsende iagttagelser og sin sans for god timing. Den 12. december gæster den populære stand-up komiker Postgaarden - Kalundborg Event- & Musikhus.

Til næste år tager Jonatan Spang en pause fra den kritikerroste seer-succes ’Tæt På Sandheden’ på DR2 for at vende tilbage til rødderne. Det sker med en ny landsdækkende turne under titlen ’Typisk Jonatan Spang’, som får premiere sidst i august, og den 12. december står han så på scenen på Postgaarden - Kalundborg Event- & Musikhus i Kalundborg, og billetterne er netop sat til salg.

Hvor hans tidligere shows har haft tematiske overskrifter som Damer, Familie, Bryllup og Danmark – tager  ’Typisk Jonatan Spang’ udgangspunkt i den store verden og ender i det helt nære. 
Om showet siger Jonatan Spang selv,

”Jeg har det med at blive optaget af de alle mulige spændende projekter. Men der er ikke noget jeg elsker mere end at være på tour og have kontakt med publikum, og høre dem skrige af grin hver aften.”

Showet er et klassisk Jonatan Spang one-man show: En mand – en mikrofon – en stor mavekrampe hver aften. 

Fans af ’Tæt på sandheden’ vil opleve alt det de elsker. Den skarpe satire og de overraskende pointer, men også noget nyt når Jonatan stiller skarpt på sit eget liv. Det trofaste publikum kan glæde sig over, at han vender tilbage til det han gør allerbedst. 

Forvent satire på højt niveau og glæd dig til, at Jonatan Spang hudfletter dagens Danmark og hans egen lille verden. 

Snart klar

Arbejdet med at færdiggøre Postgaarden - Kalundborg Event- & Musikhus til åbningen først i maj måned, er fortsat godt i gang, og arbejdet skrider stort set frem efter tidsplanen, oplyser Morten Nystrup, som sammen med sin hustru, Trine, står bag det nye event og musikhus i Kalundborg.

Første arrangement i de nyrenoverede lokaler bliver Åbent Hus d. 4. maj, og d. 16. maj er der åbningsrock med bl.a. Den Danske Mafia og Glam Gang.

Billetterne er sat til salt til både Åbningsrock, men også til ’Typisk Jonatan Spang' - klik her

 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0