AnnonceLuk annonce




En længe ventet forbindelsesvej etableres i år

14-11-2018

Kort der viser den nye forbindelsesvej mellem Langagervej og Asnæsvej, samt det ekstra vejstykke på Flakagervej.

Af Jens Nielsen

En ny vejforbindelse mellem Langagervej og Asnæsvej skal lette trafikken fra bl.a. Engvejskvarteret.

Rigtigt mange har prøvet at holde i kø meget længe på Langagervej, Flakagervej og især Engvej, for at komme ud på Slagelsevej/rute 22, i Kalundborg, især morgen og aften, men nu er der håb for trafikanterne, en længe ventet ny vejforbindelse etableres i år, som skal lette presset på især krydset ved Engvej.

Trafik problemerne løses ved at forbinde Langagervej med Asnæsvej, så alle i Engvejskvarteret og virksomhederne i området, kan komme nemt ud på det overordnede vejnet. Derudover kommer trafikken ad Slagelsevej/Hareskovvej til at flyde bedre, når der ikke er så mange venstresvingende køretøjer.

I Kalundborg Kommunes budget er der afsat 1,4 mio. kr. i 2018 og 2,408 mio. kr. i 2019, til etablering af vejen, men nu er vejprojektet rykket frem til at blive udført i år, det har Teknik og Miljøudvalget netop sagt ja til, og projektet har været i udbud.

Asfaltslidlaget og brolægningsarbejder udføres dog først i foråret 2019.

I den oprindelige udstykningsplan for erhvervsområdet mellem Hareskovvej og Langagervej er det vist, at Flakagervej skal forbinde de to veje. Der mangler imidlertid cirka 75 meter af Flakagervej for at forbindelsen er etableret. Derfor bliver de 75 meter vej etableres samtidigt med etableringen af forbindelsen mellem Asnæsvej og Engvejskvarteret. Flakagervej kan forlænges inden for et budget på 750.000 kr.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0