AnnonceLuk annonce




En kilometer kloakrør fores med en strømpe

25-11-2020

Af Jens Nielsen

Kalundborg Forsyning er lige nu i gang med et stort kloakarbejde i Høng Skov, hvor der trækkes en strømpeforing gennem to rør på hver godt 500 meter.

Der løber to kloakrør igennem Høng Skov, en strækning på omkring 500 meter, som blev etableret i 1965, for at aflede kloakvandet fra Høng by. Kloakrørene er i dårlig stand og trænger til en renovering, samtidig med at kapaciteten skal udvides, for at kunne klare fremtidens belastning.

Der løber to parralle rør, men en længde på 500 meter, og med hver en diameter på 70 cm. gennem Høng Skov, og det vil være både dyrt og ødelæggende hvis rørene skal graves op og udskiftes.

Derfor får de lov til at blive liggende, og så trækkes der en såkaldt strømpeforing af glasfiber gennem de gamle rør, så de igen er som nye.

Onsdag formiddag var firmaet Per Aarsleff A/S i gang med arbejdet for Kalundborg Forsyning.

”I gamle dage ville vi grave de gamle rør op og lægge nogle nye, men i dag trækker man en strømpe gennem det gamle rør som så via en teknik med 80 grader varmt vand, for strømpen til at hærde op og bliver helt glat på indersiden, så røret bliver som helt nyt,”

fortæller projektlederen ved Kalundborg Forsyning, Bart Van der Sprong, og fortsætter,

”Det her er både en billigere og bedre løsning for alle.”


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0