AnnonceLuk annonce




Elever malede 600 meter brædder til nyt udekøkken

03-11-2019

Privatfoto

Af Jens Nielsen

Friskolen på Røsnæs er i gang med at etablere et udekøkken ved skolen, et arbejde som udføres af frivillige, lokale ildsjæle, forældre og bedsteforældre til børn på skolen. Elever har bl.a. malet 600 meter brædder.

I denne uge har 12 elever fra 6. klasse på Friskolen på Røsnæs været med til at høvle og grundmale brædder til det nye udekøkken ved skolen. Det foregik i Mogens Anholms lade på Nybyvej lidt uden for Ulstrup.

Med godt humør, ihærdighed og effektivt samlebåndsarbejde nåede eleverne på 3 timer at ordne ca. 600 meter brædder.

Eleverne og de frivillige nåede ca. halvvejs med malerarbejdet, en flot indsats og eleverne er klar til at komme igen.

Der var selvfølgelig forplejning i form af kage og juice til eleverne, det havde Elin, Mogens’ hustru sørget for. 

Det meste af arbejdet ved etableringen af udekøkkenet bliver lavet af frivillige; fra foreningerne, lokale ildsjæle, forældre og bedsteforældre til børn på skolen.

Udekøkkenet skal bruges af spejderne, foreningerne på Røsnæs og Friskolen på Røsnæs i udeskolen, og som en del af madkundskab. Desuden kan det benyttes af offentligheden, hvis f.eks. der er arrangementer eller overnatninger på spejdernes grund.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0