AnnonceLuk annonce




Ekstra koncert fredag til Kalundborg Rock’er

06-08-2019

Zididada, med Jimmy Bacoll (jo jo da, nyt hår og nyt efternavn ;)) i forgrunden, leverer altid præcis det skud positive energi som enhver folkelig samling sukker efter. Fredag eftermiddag starter de Kalundborg Rock'er

Af Jens Nielsen

Kun få dage før Kalundborg Rock’er går i luften, melder styregruppen nu ud, at der bliver en ekstrakoncert fredag eftermiddag.

”Vi fik en opringning i går aften om at Zididada er blevet brændt af til et arrangement i København, og om vi var interesseret, så vi handlede hurtigt og fredag eftermiddag kl. 13.30 går Zididada på scenen, som en ekstra koncert til Kalundborg Rock’er,” fortæller Steen Jensen fra Kalundborg Rock’er.

Meny Kalundborg er medsponsor for koncerten, og koncerten finder sted i det store Meny telt på festivalpladsen.

Zididada er et af Danmarks mest leveringsdygtige orkestre, i ørehængere og evergreens. I dag betragter mange Zididada som bandet, der introducerede danskerne for evig solskin, fest, farver og positive, ja nærmest naive budskaber om at leve livet, gå på vandet og smile til verden. Der er ikke mange i de danske stuer, der ikke kan synge med på ”Zididada Day”, ”Prinsessen”, ”Happy Fool”, ”Walking On Water”,”Rock My Boat” Osv.

Godt billetsalg

Styregruppen bag Kalundborg Rock’er er godt tilfredse med billetsalget indtil nu. Sten Jensen oplyser at det samlede billetsalg sidste år var på 5400, og allerede nu er der solgt 6000 billetter, og så mangler der stadig alle de billetter som sælges på dagen.

Steen Jensen forventer at op mod 5000 vil besøge festivalpladsen alene torsdag aften, til det store Abba show.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0