AnnonceLuk annonce




Ekskæreste truede med at skyde ny kæreste

27-03-2020

Af Jens Nielsen

25-årig mand anholdt efter at han truede med at skyde sin ekskærestes nye kæreste. Politiet fandt to økser i den 25-åriges bil.

Torsdag sidst på eftermiddagen anmeldte en 40-årig mand fra Føllenslev, at han blev truet på livet af sin nye kærestes eks-kæreste, som havde truet med at skyde den 40-årige.

En hundepatrulje anholdt kl. 19.30 den mistænkte, en 25-årige mand fra Jyderup, som blev truffet ved en shelterplads på Slagelsevej i Jyderup, hvor han blev sigtet for trusler.

Hans bil blev ransaget, hvor politiet fandt to økser, som blev beslaglagt. Den 25-årige var påvirket af spiritus og narko, og han var meget oprevet.

Han blev taget med til stationen til afhøring og afrusning i detentionen.

Han er tidligere straffet for trusler og vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0