AnnonceLuk annonce




Eftersøgt har spillet fodbold i Kalundborg

01-05-2019

Jarfar Mohammad Rida Al Jasiri er efterlyst af politiet efter at han stak af fra landsretten. Foto: Politiet

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

UP DATE: Den efterlyste 29-årige mand, som flygtede fra Østre Landsret i forbindelse med domsafsigelse blev onsdag eftermiddag anholdt i Tyskland.

I går flygtede 29-årig Jarfar Mohammad Rida Al Jasiri fra landsretten, hvor han blev idømt 8 års fængsel samt udvisning af Danmark, men i 2015 samt 2016 spillede han faktisk fodbold i KGB i Kalundborg, og har i dag stadig venner i Kalundborg.

For et par år siden boede han i Holbæk og spillede fodbold for KGB i Kalundborg, hvor han var topscorer på førsteholdet. I går flygtede han fra Østre Landsret, der idømte ham 8 år fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt i en sag om vold med døden til følge. Efter domsafsigelsen lykkedes det imidlertid Jarfar Mohammad Rida Al Jasiri at flygte fra retten, og politiet leder nu efter ham.

Sagen i Østre Landsret omhandler en episode den 5. oktober 2017 på en tankstation i Holbæk, hvor Jarfar Mohammad Rida Al Jasiri i forbindelse med et skænderi med en 39-årig mand, påkørte ham i en bil, så offeret senere afgik ved døden. 

Jarfar Mohammad Rida Al Jasiri var under bevogtning af Midt- og Vestsjællands Politi, men ved en beklagelig fejl lykkedes det ham at flygte fra politiet kort efter domsafsigelsen. Politiet bevogtede under retsmødet Jafar Mohammad Rida Al Jasiri, der i forbindelse med transport væk fra retten fik hjælp af nogle udenforstående til at flygte. De kørte væk fra stedet i en bil, som senere blev fundet efterladt i København. 

Har du set ham?

Midt- og Vestsjællands Politi eftersøger altså i samarbejde med Københavns Politi Jafar Mohammad Rida Al Jasiri, der beskrives som: Mand, 29 år, født i Irak, 172 cm høj, almindelig af bygning, sort kort hår, brun hud, skægstubbe, brune øjne. 

Politiet vurderer ikke, at Jarfar Mohammad Rida Al Jasiri er farlig, men borgere der ser ham skal undlade selv at tage kontakt og underrette politiet. Oplysninger om den efterlyste mand gives til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 4635 1448 eller via nærmeste politi på tlf. 114.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0