AnnonceLuk annonce




Eftersøgning i vesthavnen efter kvinde endte godt

01-07-2019

Redningsbåden fra Vestsjællands Brandvæsen blev sat ind i eftersøgningen efter en savnet kvinde. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Politi og brandvæsen iværksatte en eftersøgning i Vesthavnen i Kalundborg lige over middag, efter en kvinde som var savnet. Heldigvis er hun nu fundet i god behold.

En mand fandt i morgen en taske og et par sandaler i vandet ud for Asger Fisk, tilhørende en kvinde fra Kalundborg, som var nedtrygt og gået fra sin familie.

Et andet vidne havde set kvinden sidde på bænken hvor lange bro går ud, og derfor frygtede politiet at hun måske var sprunget i vandet, og derfor blev redningsbåden fra Vestsjællands Brandvæsen tilkaldt til at afsøge Vesthavnen.

Efter en god halv times eftersøgning fik politiet forbindelse til kvinden, som opholdt sig et helt andet sted, og aktionen blev afblæst, og kvinden får nu den fornødne hjælp.

Arne fik en sejltur

Med til eftersøgningen i Vesthavnen var den kun seks måneder gamle schæferhvalp Arne, som er 'i lære' som politihund.  

For at få så mange indtryk som muligt inden de første mentalprøver, fik Arne lige en tur i brandvæsenets redningsbåd, og det havde den absolut intet i mod.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0