AnnonceLuk annonce




Efterlyst mand fundet død

19-10-2018

Den 72-årige mand fra Sejerø som Midt- og Vestsjællands Politi efterlyste fredag morgen, er fundet død.

Politiet ledte efter den 72-årige mand på Sejerø med helikoptere og hundepatruljer, men manden var desværre ikke længere i live, da han blev fundet.

Der er ikke foregået noget mistænkeligt i forbindelse med dødsfaldet, oplyser politiet på Twitter.

Manden var bortgået i nedtrykt sindstilstand fra en sommerbolig på Sejerø cirka klokken 12, torsdag middag, for at gå en tur på stranden.

Da han mod forventning ikke vendte tilbage efter en tur til stranden, slog pårørende alarm til sognefogeden på øen.

Torsdag iværksatte politiet en eftersøgning med hjælp fra Forsvaret, men uden held. Derfor blev der fredag indsat flere hundepatruljer og en helikopter i eftersøgningen.

De pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0