AnnonceLuk annonce




Efter uenighed - Ja til dobbeltmandat

27-04-2021

Kirsten Rask har nu fået ja til at genopstille til såvel kommunalbestyrelsen som til regionsrådet. Foto: Kalundborg Kommune

Af Jens Nielsen

Socialdemokraterne i Kalundborg har ved en urafstemning afgjort, at Kirsten Rask skal have dispensation fra partiets regler om dobbeltmandat og have lov til at genopstille til både kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

Kommunens to Socialdemokratiske partiforeninger, Socialdemokraterne i Kalundborg og Socialdemokratisk partiforening for Røsnæs, Raklev og Omegn, har været uenige, om Kirsten Rask skulle have lov til at genopstille til både kommunalbestyrelsen og regionsrådet, og dermed have dispensation fra partiets regler om dobbeltmandat.

Derfor har medlemmerne stemt ved en urafstemning, hvor resultatet blev 99 stemmer for og 57 stemmer imod, oplyser Arne Jensen, formand for fællesledelsen.

Dermed kan Kirsten Rask opstille til såvel kommunalbestyrelsen og til regionsrådet når der afholdes valg til november i år.

I dag er Kirsten Rask medlem af både kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune og Regionsrådet.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0