AnnonceLuk annonce




EU-penge til spændende projekter

22-01-2021

Af Jens Nielsen

Bestyrelsen i den lokale aktionsgruppe (LAG) for Midt-Nordvestsjælland har netop indstillet ni ud af 26 ansøgte projekter. De tre projekter er i Kalundborg Kommune, og de får samlet kr. 775.000, -

”Vi er glade for, at Corona’en ikke har mindsket idérigdommen ude omkring, og vi kan virkelig mærke, at man har fået øjnene op for LAG-ordningen – ikke mindst hos de helt små virksomheder og iværksættere. Det er vi rigtigt glade for. Det er fantastisk at opleve, hvordan LAG-støtten nogle gange er den X-faktor, der kan være med til at sikre, at gode idéer får luft under vingerne og er med til skabe ny energi og liv i vores område,” udtaler formand Flemming Engtoft Larsen fra Kalundborg og fortsætter: ”Feltet var også denne gang stærkt med mange gode projekter, men da vi har yderligere to ansøgningsrunder i 2021, turde vi ikke bruge lidt mere end 1/3 af vores samlede 2021-midler.”

De tre projekter i Kalundborg som vil blive støttet med LAG-midler, er Skaberzonen, som modtager kr. 400.000, -. Et moderne kreativt værksted udtænkt af Brian H. Svendsen og Freja Lamhauge fra Kalundborg.

Parret har en aftale om at leje lokalerne Bredgade 51, det tidligere Herreshoppen, som skal rumme værkstedets mange aktiviteter.

300.000 kr. til landcafé

En land-café nord for Reerslev, der vil skabe synergi med en nyetableret plantage med pluk selv-blåbær har fået tildelt 300.000 kr. til projektet. Det er Shane Donnelly, kendt som den ene halvdel af duoen Jane & Shane, der flere gange har optrådt på Kalundborgegnen, som står bag projektet.

Også Gaardhotellet på Kærbyvej ved Tømmerup modtager støtte fra LAG for Midt-Nordvestsjælland.

Charlotte og Eskild Junge, indehaver af Gaardhotellet i Kalundborg, får 75.000 kr. til at etablere en spa til hotellets gæster.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0