AnnonceLuk annonce




Dyrt for 18-årig at køre uden kørekort

21-08-2019

Af Jens Nielsen

En 18-årig ung mand fra Kalundborg kan se frem til en bøde i omegnen af 7000 kr. for at køre bil uden kørekort. Bilens ejer kan også se frem til en bøde for at have lånt sin bil ud.

Tirsdag formiddag blev en 18-årig mand fra Kalundborg rutinemæssigt standset i en færdselskontrol på Rynkevangen i Kalundborg.

Det viste sig, at manden ikke havde fået sig et kørekort, og derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret. Det koster i omegnen af 7.000 kr., da det er første gang, manden er standset uden at have erhvervet førerret til personbil.

Manden kørte i en bil tilhørende en 49-årig mand fra Kalundborg, som frivilligt havde udlånt bilen til en person uden kørekort. Det koster også en sigtelse for, at manden ikke har sikret sig, at den 18-årige havde ret til at føre bilen. Det koster i omegnen af 2500 kr. i bøde til den 49-årige mand. 

Narkokørsel

Tirsdag morgen omkring kl. 07, blev en 37-årig mand fra Svebølle anholdt og sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstand på Aldersrovej i Værslev. Narkometeret slog ud på cannabis, så manden fik udtaget en blodprøve og løsladt herefter. Han vil høre mere i sagen, når resultatet af blodprøven foreligger. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0