AnnonceLuk annonce




Drop-In dåb blev en stor succes

30-09-2019

Præsterne informere interesserede om Drop-In dåb i Kordilgade fredag aften. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Fredag den 27. september blev der holdt aftenåbent i butikkerne i Kalundborg by. Åbent var der også i byens vartegn, den femtårnede Vor Frue Kirke, for her bød fem af Kalundborg Provstis præster, kordegne, personale og frivillige nemlig hjertelig velkommen til Drop-in-dåb.

”Alle var meget spændte på om nogle dukkede op for at blive døbt, men al frygt blev gjort til skamme, for allerede en halv time før start sad den første unge kommende konfirmand klar til at blive døbt. Og han var ikke alene, for sammen med ham sad et ældre ægtepar klar til at blive de næste to. I alt 10 i alderen 5 til 82 blev døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn og blev derved medlem af den verdensomspændte kristne menighed,” fortæller Lisbeth Dyxenburg, sognepræst i Raklev Kirke.

Det er forholdsvis nyt i Danmark at man kan komme lige ind fra gaden og blive døbt, der er kun få andre steder man har prøvet det, og nu er det så også, med succes, prøvet i Kalundborg.

Et par af præsterne havde i forbindelse med Drop-In dåb sat en stand op i Kordilgade fredag aften, hvor de informerede om det nye tiltag.

”For alle blev det en meget smuk aften. Uformelt ja men meget højtidelig. Det skulle ikke undre, hvis ikke den store succes vil blive gentaget,” siger Lisbeth Dyxenburg



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0