AnnonceLuk annonce




Droner over Kalundborg 

28-01-2019

Droner med termiske kameraer skal finde utætheder i fjernvarmerør.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I løbet af den næste måned flyver Kalundborg Forsyning, ligesom de gjorde sidste vinter, med drone henover Kalundborg Forsynings fjernvarmeområde for at tjekke for utætheder.

Hele Kalundborg Forsynings fjernvarmeområde skal tjekkes ved hjælp af to droner, der flyver henover området og ved hjælp af termisk kamera tjekker utætheder i fjernvarmerørene. Dronerne vil flyve i tidsrummet mellem kl. 23 og 06, men præcis hvornår kan Forsyningen ikke sige endnu, da det afhænger af, hvordan vejrforholdene er i den kommende tid. 

”Vi ved, at der er utætheder i fjernvarmesystemet, men helt små utætheder kan kun findes med et termisk kamera, derfor anvender vi den her model med droner, og det er vigtigt at slå fast, at selv om firmaet, der udfører opgaven flyver ind over bebyggelse, så bliver der altså kun tale om termiske billeder,” fortæller Charlotta Wærnstrøm, teamleder hos Kalundborg Forsyning.

Dronerne, som er monteret med et termisk kamera, flyver i 120 meters højde, og alle tilladelser er i hus. De skal flyve ca. 72 ruter, og alt i alt vil det tage omkring tre dage. Det er samme firma, B.L. Termografi, som foretog droneflyvningerne sidste år, der igen i år står for det. Kalundborg Forsyning giver yderlig information om tidspunkt for droneflyvningerne på forsyningens Facebookside samt hjemmeside, så snart man ved, hvornår man vælger at flyve med dronerne. 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0